BEMÆRK! På grund af sygdom holder webshoppen lukket på ubestemt tid. Det er pt. ikke muligt at bestille online. Vi beklager ulejligheden.

Due to sickness our webshop is closed indefinitely - it is not possible to order online at the moment. We apologize for the inconvenience.

Mvh. / Best Regards
Jakob Larsen - HiFi-Scandinavia.dk


 

Vi får dagligt mange emails og opkald med de samme spørgsmål såsom – Køber I mit HiFI? Hvad er mit HiFi værd? Kan jeg få repareret mit HiFi hos jer? Har I netop den reservedel, som jeg mangler? Har I stadig ?? til salg? Alle de spørgsmål har vi forsøgt besvaret her på siden og vi vil sætte STOR pris på, at du læser her – INDEN du kontakter os, tak 🙂

Nej – desværre. Vi er en salgsvirksomhed og vi sælger serviceret vintage HiFi, men vi får selv repareret “ude af huset”. Der findes flere forskellige virksomheder i DK, som kan reparere dit vintage HiFi. Vi kan blandt andet nævne:

AVA – Analog Vintage Audio, Aarhus
Classic Audio, Struer
Claudius Elektronik, Thyholm
JA-RADIO, Frederiksberg
JJ Teknik, Farum
Sound2Vision A/S, Viborg
Tandskov Elektronik Teknik, Aarhus
Tophøj Teknik, Græsted

Ovenstående reparationsfirmaer er fundet via en hurtig Google-søgning – tilbyder du også reparation af vintage HiFi og vil du gerne stå på listen, så send en mail til mail@jakob-larsen.dk

Bemærk! Har du en forespørgsel vedr. reparation af vare købt hos HiFi-Scandinavia.dk, reklamation eller andet, så skal du dog altid kontakte os direkte.

Hos HiFi-Scandinavia.dk er vintage HiFi vores primære produkt – dvs. forstærkere/receivere/båndoptagere/højttalere m.m. fra 1970’erne, 80’erne og 90’erne. 

OBS! PT. OPKØBER VI IKKE I REN HANDEL, MEN VI TAGER GERNE DIT  BRUGTE HIFI I BYTTE.. 

Ønsker du at sælge dit vintage HiFi, så er der en mulighed for, at vi måske er interesseret i det.

  • Vi opkøber til engrospris og påregner istandsættelse af alt. Dette vil vores tilbudspris afspejle. 

  • Vi tager gerne dit brugte HiFi i bytte på vores istandsatte HiFi. 

  • Vi sælger KUN egne varer og kan desværre ikke tilbyde dig komissions-salg.

  • Vi kan IKKE tilbyde gratis at vurdere dit HiFI med henblik på, hvad du selv kan sælge det for på DBA, Gul & Gratis, Facebook m.m. – Mod betaling kan vi vurdere både enkelte effekter samt store samlinger – kontakt for nærmere info herom. 

Vi har ofte opkøbt dødsboer med elektronik, restlager fra radio-butikker m.m. – bemærk at vi i de tilfælde påregner at alt skal istandsættes og serviceres inden videresalg, hvilket vores købstilbud altid vil afspejle. Mange års erfaring har vist os, at med elektronik i alderen 30-40 år er det nødvendigt grundigt at teste/servicere og næsten altid istandsætte inden videresalg. 

Du er altid velkommen til at sende en email til mail@jakob-larsen.dk med billeder, tekst, lidt beskrivelse, hvor i Danmark er tingene, osv., så svarer vi tilbage, når vi har mulighed for det. Vi opkøber effekter, som har vores interesse og forbeholder os retten til at takke nej tak. 

Kontakt venligst KUN på email – vi er en lille virksomhed og har desværre ikke kapacitet til at besvare alle de henvendelser på telefonen vedr. køb af HiFi. Tak for forståelsen.

Mvh. Jakob T. Larsen – Indehaver af HiFi-Scandinavia.dk

Vi kan anbefale HiFiShark.com til at søge inspiration. Husk på, at prisen på brugt HiFi og vintage HiFi generelt er afhængig af mange ting. Herunder den kosmetisk stand samt måske vigtigst af alt – den tekniske stand. Meget vintage HiFi har nået en alder på 30-40 år og her begynder elektrolytter samt flere andre elektroniske og mekaniske komponenter altså at skulle udskiftes for at få en tilfredsstillende lyd og betjening. Derfor kan prisen på eksempelvis samme type forstærker eller andet svinge fra få hundrede kroner op til flere tusinde kroner alt efter om udstyret er blevet serviceret og evt. renoveret af en fagkyndig  eller om maskinen blot tænder og spiller.

  • Vi kan IKKE tilbyde gratis at vurdere dit HiFI med henblik på, hvad du selv kan sælge det for på DBA, Gul & Gratis, Facebook m.m. – Mod betaling kan vi vurdere både enkelte effekter samt store samlinger – kontakt for nærmere info herom. 

    HiFi-Scandinavia.dk samarbejder med hifishark.com
    hifishark.com finder du en søgemaskine, som hjælper dig med at finde priser på vintage HiFi
    samt måske et link til lige netop den reservedel, som du mangler.

    Hifi Shark Logo

Råd og vejledning vedr. vintage HiFI
Har du købt dit udstyr hos HiFi-Scandinavia.dk har du naturligvis altid fri support på alle dine spørgsmål – både på mail og på telefonen.

Har du købt dit udstyr andet steds kan vi desværre ikke hjælpe dig –  vi opfordrer dig til selv at finde info på Google m.m. 

Søger du reservedele?
En gang imellem “hugger” vi en vintage maskine op og sælger ud i dele – kan du dog ikke finde din ønskede reservedel på vores hjemmeside, så har vi den desværre ikke på lager. Når vi selv mangler en reservedel for at kunne istandsatte eller servicere vintage HiFi, så har vi som regel held med at finde den rigtige del på ebay.com – vi har ikke andre leverandører eller muligheder for at få reservedele. Da vi anvender eksternt værksted står vi ikke selv for at købe elektroniske komponenter m.m. 

Lager-status er “live” online. Dvs. at så længe en vare står til at være “På lager” og ikke som reserveret eller andet, så er varen stadig tilgængelig. I samme øjeblik en vare bliver bestilt online af en kunde – vil den blive markeret som “Solgt”. 

Som udgangspunkt sælges alle varer efter “først-til-mølle”-princippet. Såfremt du først ønsker at afprøve varen på vores adresse, så kontakt os. Vi kan reservere varen 1-2 dage efter nærmere aftale.

Bemærk! Lagerstatus i webshoppen er “real-time” og opdateres automatisk. Det betyder, at du altid kan se om en vare er solgt eller om den stadig er tilgængelig. Du kan af samme grund derfor heller ikke reservere varer udenfor vores normale træffetid – så længe varen er online på webshoppen er den til salg efter “først-til-mølle” – princippet.

Som loven foreskriver, så giver vi 24 måneders reklamationsret for skjulte fejl og mangler på alle brugtkøb. Bemærk venligst, at reklamationsret ikke er det samme som en garanti og den skjulte fejl/mangel eller årsagen hertil skal være til stede på leveringstidspunktet for at et krav kan være gældende. Bemærk også, at der på vintage HiFi med alder på helt op til 40-50 år kan forventes alm. slid, små defekter m.m. opstået pga. alder – disse fejl og defekter er, hvad der må kunne forventes og er ikke dækket af en reklamationsret.

Er du i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte os på Tlf. 23 98 94 43 eller på mail@jakob-larsen.dk 

Læs gerne mere om reklamationsret for brugte varer her:

https://www.forbrug.dk/emner/nye-og-brugte-varer/brugte-varer-generelt/

Ja – det har du. Som loven foreskriver har du 14 dages returret/fortrydelsesret på alle varer købt via webshoppen. Ønsker du at returnere/fortryde et varekøb, så er det vigtigt, at du straks gør os opmærksom på det på mail@jakob-larsen.dk

Du skal selv betale for returforsendelsen til HiFi-Scandinavia.dk – Vi modtager ikke varer sendt til pakkeshop. Returneringer skal sendes direkte til vores adresse. Sørg for at pakke varen godt og forsvarligt ind samt at du sender med T&T nr., så din returforsendelse kan spores. Fra vi modtager din returforsendelse har vi op til 14 dage til at kontrollere varens stand og returnere dit købsbeløb. Du modtager varens pris retur. Har du betalt merpris for at få sendt varen direkte hjem til dig returneres disse ikke. HiFi-Scandinavia.dk har i følge købeloven ret til at reducere det tilbagebetalte beløb, hvis varen åbenbart er brugt eller skadet og har forringet handelsmæssig værdi.

(*Returret gælder kun for køb foretaget af kunde bosiddende i EU-landene – bemærk! Der er ingen returret på erhvervskøb).
(*Vi giver ikke returret på varer, som sælges til istandsættelse, som defekt, til reservedele, rene afhentningsvarer m.m.)

Ja – det kan du godt, men kun efter forudgående aftale. HiFi-Scandinavia.dk drives som en webshop med base fra vores private landejendom i Nordjylland. Du kan afhente dit varekøb på vores adresse, men KUN efter forudgående aftale – bestil i så fald online og vælg “Click&Collect” under leveringsmetode – herefter aftaler vi nærmere omkring afhentningstidspunkt.

   

HiFi-Scandinavia.dk drives som en webshop med base fra vores private landejendom i Nordjylland. Det er muligt efter forudgående aftale at komme på vores adresse og afprøve samt få demonstreret vores vintage HiFi – bemærk KUN efter aftale, tak 🙂

Kontakt Jakob Larsen på Tlf. 23 98 94 43 eller på mail@jakob-larsen.dk for at lave en aftale.

   

HiFi-Scandinavia.dk er en del af virksomheden “Larsen” som ejes og drives af Jakob T. Larsen ud fra vores private landejendom i Nordjylland, Danmark.

Udover HiFi-Scandinavia.dk består virksomheden også af Retro-cars.dk, som tilbyder et lille, men stødt voksende udvalg af veteranbiler, klassiske biler, busser samt andet spændende mekanik med en alder på min. 20 år. Herudover beskæftiger vi os med IT-konsulenttjeneste samt design & drift af hjemmesider, webshops m.m.  

HiFi-Scandinavia.dk er opstået gennem en årelang passion og interesse for HiFi og elektronik. Ved en tilfældighed begyndte jeg at handle med brugt HiFi og gennem de sidste 5-6 år har HiFi-Scandinavia.dk etableret sig som en seriøs leverandør og samarbejdspartner på området med brugt & vintage HiFi – såvel både i Danmark som internationalt.

1970’erne var virkelig HiFi’ens guldalder og det er også her vores primære interesse ligger. Gennem HiFi-Scandinavia.dk sælger vi vores servicerede vintage HiFi online og vi afsender dagligt pakker til mange destinationer. 

Vi har i mere end 20 år beskæftiget os med handel og har stor erfaring i kontakten med både private kunder samt erhvervsvirksomheder.

Har du spørgsmål eller andet, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Mvh. Jakob T. Larsen – Indehaver af HiFi-Scandinavia.dk



Ja- det kan du tro. Når du køber vintage HiFi hos HiFi-Scandinavia.dk er rådgivning altid med i købet. Har du spørgsmål til, hvilket udstyr passer sammen, streaming, opsætning og lignende, så er du altid velkommen på Tlf. 23 98 94 43 eller på mail@jakob-larsen.dk

Der er mange gode grunde til at vælge vintage HiFi fremfor at købe nyt.

  • Kvaliteten – 1970’erne var simpelthen HiFi’ens guldalder.
  • Genbrug er bedre for miljøet end “køb og smid væk” – kulturen.
  • Udseendet – Intet supermarked plastik-anlæg kan matche udseendet med en stor flot receiver eller forstærker fra 70’erne.
  • Vintage HiFi har knapper man kan dreje på og betjene fremfor “menuer man farer vild i” i moderne anlæg.
  • Glæden ved at eje et stykke kvalitets håndværk, som såfremt det bliver passet, behandlet og serviceret korrekt kan gå i arv fra generation til generation..
  • Analog trumfer stort set digital, hver gang 🙂

Køb foretaget fra Danmark
I webshoppen på HiFi-Scandinavia.dk kan du betale med VISA/Dankort, Mastercard, MobilePay eller via Apple Pay. Det er også muligt at få finansieret dit køb via SparXpres Finans. 

Køb foretaget udenfor Danmark
Du kan betale online for dit varekøb med VISA, Mastercard eller Apple Pay. Det er også muligt for vores norske kunder at betale med Vipps (husk at vælge NOK som valuta ved Vipps-betalinger).

Sikkerheden på HiFi-Scandinavia.dk er i top, idet al kommunikation mellem vores betalingssystem og kortindehaveren foregår via en krypteret SSL forbindelse (Secure Socket Layer). Betalingen varetages af sikkerhedsgodkendt løsning fra Quickpay.

Bemærk – Vi modtager ikke betalinger via PayPal. 

Forsendelse i Danmark
Vi sender med GLS og priser starter fra Kr. 45,- for små pakker sendt til GLS Pakkeshops. Prisen er afhængig af vægten på pakken samt om pakken ønskes med omdeling eller levering til pakkeshop. Du kan altid få din forsendelsespris oplyst ved at ligge dine varer i indkøbskurven og gå til kassen.

Bemærk! Vi sender kun pakker op til 20 kg med GLS. Tunge og store højttalere, forstærkere, receivere m.m. over 20 kg’s pakkevægt kan kun leveres på palle med Danske Fragtmænd til Kr. 299,-.  Pallevarer leveres med Danske Fragtmænd i grundplan til privat adresse ellers erhvervs-adresse. Leveringen sker i tidsrummet hverdage fra Kl. 07.00 til 17.00.

OBS! Hvis fragtmanden må sætte din forsendelse uden du er hjemme, så skal du skrive det i feltet “Bemærkninger til ordren” og skriv gerne, hvor pakken må sættes. Bemærk! Afsættelse uden kvittering er for modtagers ansvar og risiko.

Forsendelse udenfor Danmark (International)
Vi afsender internationalt vintage HiFi, reservedele m.m. med FedEx & GLS til det meste af verdenen. Læg dit varekøb i kurven og indtast så din adresse. Systemet beregner selv din fragtpris (gælder for køb op til 30 kg forsendelsesvægt). Kan du ikke finde dit land/region, så send os gerne en email til mail@jakob-larsen.dk – husk at oplyse dit fulde navn, adresse samt hvilken vare du er interesseret i. Herefter vil vi undersøge fragtmulighederne til netop dit land.

Bemærk venligst, at du kan indhente tilbudspris ved internationale forsendelser med en samlet vægt på over 30 kg (store receivere m.m.). Kontakt os på mail@jakob-larsen.dk for nærmere info. Vi benytter FedEx til internationale forsendelser over 30 kg. 

HiFi-Scandinavia.dk sælger alle brugte varer under brugtmomsordningen og køber kan således ikke fradrage købsmoms.

Når dit varekøb bliver pakket og afsendt vil der automatisk ske en udseendelse af en email indeholdende din faktura i pdf-format. Afsenderen står som HiFi-Scandinavia.dk – Kan du ikke finde den email, så kontroller venligst dit spam-filter. Email-udbydere såsom Icloud, Yahoo, Gmail, Hotmail m.m. markerer desværre næsten altid disse mails som spam, reklame, uønsket post m.m. 

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ikke kan finde din faktura og gerne vil have den sendt igen.

Når dit varekøb bliver pakket og afsendt vil der automatisk ske en udseendelse af en email indeholdende dit T&T nr. – Er du kunde fra Danmark og har du opgivet dit mobil-nr., så modtager du ligeledes en sms med T&T info. 

Kan du ikke finde den email, så kontroller venligst dit spam-filter. Email-udbydere såsom Icloud, Yahoo, Gmail, Hotmail m.m. markerer desværre næsten altid disse mails som spam, reklame, uønsket post m.m. 

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ikke kan finde dit T&T nr. og gerne vil have det sendt igen.

 

HiFi-Scandinavia.dk
Søholtvej 60
9750 Østervrå
Danmark

(Obs! Webshop fra privat-adresse – fremmøde KUN efter forudgående aftale)

 

E-mail: mail@jakob-larsen.dk

BEMÆRK! På grund af sygdom holder webshoppen lukket på ubestemt tid. Det er pt. ikke muligt at bestille online. Mails vil ikke blive læst eller besvaret.

Vi beklager ulejligheden.

 

 Kontortider:
Man-tors. fra Kl. 8 – 15, fredag fra kl. 8 – 13.

 

Henvendelser på telefonen er forbeholdt vores kunder med spørgsmål omhandlende vores salgsvarer. Vi frabeder os venligt, men bestemt opkald, hvor du ønsker at høre om vi vil købe dit HiFi, andre effekter eller evt. give dig en gratis vurdering for, hvad du selv kan sælge det for. Vi er en lille virksomhed med begrænset kapacitet – vores tid er forbeholdt vores kunder og vores salgsvarer. Tak for forståelsen.  Har du spørgsmål vedr. vores salgsvarer, så kan vi træffes på Tlf. 23 98 94 43.