Tekniker søges

Elektronik-mekaniker/tekniker søges – deltid:

Vi søger en erfaren elektronik-mekaniker/tekniker til at aflaste/supplere vores egen teknikker.

HiFi-Scandinavia.dk er en del af “Larsen”, som er en lokal Nordjysk virksomhed i vækst – udover køb/salg af vintage HiFi og elektronik beskæftiger vi os også med konsulenthjælp indenfor IT til private og erhverv samt en bred vifte af forskellige ydelser indenfor IT.

Gennem vores webshop HiFi-Scandinavia.dk sælger vi restaureret og serviceret vintage HiFi til vores kunder i både ind- og udland. Vi fokuserer hovedsageligt på HiFi af høj kvalitet fra 1970’erne, men har også nyere elektronik på programmet.

Vi har gennem de sidste 4 år haft egen fast tekniker tilknyttet på timebasis, men pga. løbende ekspansion søger vi nu en ekstra tekniker til at aflaste samt supplere vores nuværende tekniker.

Det er nødvendigt, at du har kendskab til og erfaring med reparation af ældre elektronik samt vintage HiFi. Vi ligger en ære i at udføre et godt stykke arbejde i særklasse og gør hellere vores arbejde ordentligt første gang, fremfor at måtte lave det om. Vi har i branchen opnået et meget godt ry, som vi værner om.

Du er evt. selvstændig med eget moms-nr., efterlønner, fleksjobber eller lignende og du har tid/lyst til at være en del af en spændende virksomhed i vækst, hvor du får muligheden for at tjene lidt ekstra.

Er ovenstående dig, så send en kort mail til mail@jakob-larsen.dk eller ring på Tlf. 23 98 94 43 for en nærmere snak.

Mvh. Jakob T. Larsen – Østervrå

“LARSEN IT” og HiFi-Scandinavia.dk