Vi får dagligt mange henvendelser med de samme spørgsmål såsom – Køber I mit HiFI? Hvad er mit HiFi værd? Kan jeg få repareret mit HiFi hos jer? Har I netop den reservedel, som jeg mangler? Har I stadig ?? til salg? Alle de spørgsmål har vi forsøgt besvaret her på siden og vi vil sætte STOR pris på, at du læser her – inden du kontakter os, tak 🙂
Nej – desværre. Vi er en salgsvirksomhed og vi sælger serviceret vintage HiFi, men vi får selv repareret “ude af huset”. Der findes flere forskellige virksomheder i DK, som kan reparere dit vintage HiFi. Vi kan blandt andet nævne:
AVA – Analog Vintage Audio, Aarhus
Classic Audio, Struer
Claudius Elektronik, Thyholm
JA-RADIO, Frederiksberg
JJ Teknik, Farum
Sound2Vision A/S, Viborg
Tandskov Elektronik Teknik, Aarhus
Tophøj Teknik, Græsted
Ovenstående reparationsfirmaer er fundet via en hurtig Google-søgning – tilbyder du også reparation af vintage HiFi og vil du gerne stå på listen, så er du velkommen til at kontakte os på mail.
Bemærk! Har du en forespørgsel vedr. reparation af vare købt hos HiFi-Scandinavia.dk, reklamation eller andet, så skal du dog altid kontakte os direkte.
Vi opkøber IKKE dit HiFI kontant, men vi tager gerne dit brugte HiFi i bytte. Vi er altid interesseret i forstærkere, receivere m.m. fra 1970’erne, 1980’erne samt 1990’erne – defekte produkter har også interesse. Du er velkommen til at sende os en mail med billeder + lidt beskrivelse – husk lige at skrive, hvilke af vores varer du selv er interesseret i. Som udgangspunkt skal alle byttevarer indleveres på vores adresse.
Vi kan anbefale HiFiShark.com til at søge inspiration. Husk på, at prisen på brugt HiFi og vintage HiFi generelt er afhængig af mange ting. Herunder den kosmetisk stand samt måske vigtigst af alt – den tekniske stand. Meget vintage HiFi har nået en alder på 30-40 år og her begynder elektrolytter samt flere andre elektroniske og mekaniske komponenter altså at skulle udskiftes for at få en tilfredsstillende lyd og betjening. Derfor kan prisen på eksempelvis samme type forstærker eller andet svinge fra få hundrede kroner op til flere tusinde kroner alt efter om udstyret er blevet serviceret og evt. renoveret af en fagkyndig eller om maskinen blot tænder og spiller.
Vi kan IKKE tilbyde gratis at vurdere dit HiFI med henblik på, hvad du selv kan sælge det for på DBA, Gul & Gratis, Facebook m.m. – Mod betaling kan vi vurdere både enkelte effekter samt store samlinger – kontakt for nærmere info herom.
HiFi-Scandinavia.dk samarbejder med hifishark.com
På hifishark.com finder du en søgemaskine, som hjælper dig med at finde priser på vintage HiFi
samt måske et link til lige netop den reservedel, som du mangler.
Råd og vejledning vedr. vintage HiFI
Har du købt dit udstyr hos HiFi-Scandinavia.dk har du naturligvis altid fri support på alle dine spørgsmål – både på mail og på telefonen.
Har du købt dit udstyr andet steds kan vi desværre ikke hjælpe dig – vi opfordrer dig til selv at finde info på Google m.m.
Søger du reservedele?
En gang imellem “hugger” vi en vintage maskine op og sælger ud i dele – kan du dog ikke finde din ønskede reservedel på vores hjemmeside, så har vi den desværre ikke på lager. Når vi selv mangler en reservedel for at kunne istandsatte eller servicere vintage HiFi, så har vi som regel held med at finde den rigtige del på ebay.com – vi har ikke andre leverandører eller muligheder for at få reservedele. Da vi anvender eksternt værksted står vi ikke selv for at købe elektroniske komponenter m.m.
Lager-status er “live” online. Dvs. at så længe en vare står til at være “På lager” og ikke som reserveret eller andet, så er varen stadig tilgængelig. I samme øjeblik en vare bliver bestilt online af en kunde – vil den blive markeret som “Solgt”.
Som udgangspunkt sælges alle varer efter “først-til-mølle”-princippet. Såfremt du først ønsker at afprøve varen på vores adresse, så kontakt os. Vi kan reservere varen 1-2 dage efter nærmere aftale.
Bemærk! Lagerstatus i webshoppen er “real-time” og opdateres automatisk. Det betyder, at du altid kan se om en vare er solgt eller om den stadig er tilgængelig. Du kan af samme grund derfor heller ikke reservere varer udenfor vores normale træffetid – så længe varen er online på webshoppen er den til salg efter “først-til-mølle” – princippet.
Som loven foreskriver, så giver vi 24 måneders reklamationsret for skjulte fejl og mangler på alle brugtkøb. Bemærk venligst, at reklamationsret ikke er det samme som en garanti og den skjulte fejl/mangel eller årsagen hertil skal være til stede på leveringstidspunktet for at et krav kan være gældende. Bemærk også, at der på vintage HiFi med alder på helt op til 40-50 år kan forventes alm. slid, små defekter m.m. opstået pga. alder – disse fejl og defekter er, hvad der må kunne forventes og er ikke dækket af en reklamationsret.
Er du i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Læs gerne mere om reklamationsret for brugte varer her:
https://www.forbrug.dk/emner/nye-og-brugte-varer/brugte-varer-generelt/
Ja – det har du. Som loven foreskriver har du 14 dages returret/fortrydelsesret på alle varer købt via webshoppen. Ønsker du at returnere/fortryde et varekøb, så er det vigtigt, at du straks gør os skriftlig opmærksom på det via email.
Du skal selv betale for returforsendelsen til HiFi-Scandinavia.dk – Vi modtager ikke varer sendt til pakkeshop. Returneringer skal sendes direkte til vores adresse. Sørg for at pakke varen godt og forsvarligt ind samt at du sender med T&T nr., så din returforsendelse kan spores. Fra vi modtager din returforsendelse har vi op til 14 dage til at kontrollere varens stand og returnere dit købsbeløb. Du modtager varens pris retur. Har du betalt merpris for at få sendt varen direkte hjem til dig returneres disse ikke. HiFi-Scandinavia.dk har i følge købeloven ret til at reducere det tilbagebetalte beløb, hvis varen åbenbart er brugt eller skadet og har forringet handelsmæssig værdi.
(*Returret gælder kun for køb foretaget af kunde bosiddende i EU-landene – bemærk! Der er ingen returret på erhvervskøb).
(*Vi giver ikke returret på varer, som sælges til istandsættelse, som defekt, til reservedele, rene afhentningsvarer m.m.)
Ja – det kan du godt, men kun efter forudgående aftale. HiFi-Scandinavia.dk drives som en webshop med base fra vores private landejendom i Nordjylland. Du kan afhente dit varekøb på vores adresse, men KUN efter forudgående aftale – bestil i så fald online og vælg “Click&Collect” under leveringsmetode – herefter aftaler vi nærmere omkring afhentningstidspunkt. Vi prøver så vidt mulig at være fleksibel omkring tider for afhentning af HiFi, demo af HiFi m.m., men vi vil gerne holde det indenfor hverdage normal arbejdstid – vi kan dog også sagtens lave en aftale en hverdags aften – weekenderne holder vi fri 🙂
HiFi-Scandinavia.dk drives som en webshop med base fra vores private landejendom i Nordjylland. Det er muligt efter forudgående aftale at komme på vores adresse og afprøve samt få demonstreret vores vintage HiFi – bemærk KUN efter aftale, tak :). Vi prøver så vidt mulig at være fleksibel omkring tider for afhentning af HiFi, demo af HiFi m.m., men vi vil gerne holde det indenfor hverdage normal arbejdstid – vi kan dog også sagtens lave en aftale en hverdags aften – weekenderne holder vi fri 🙂
Du er meget velkommen til at kontakte os for at lave en aftale.
HiFi-Scandinavia.dk er en del af virksomheden “Larsen” som ejes og drives af Jakob T. Larsen og Christina Ø. Larsen ud fra vores private landejendom i Nordjylland, Danmark.
HiFi-Scandinavia.dk er opstået gennem en årelang passion og interesse for HiFi og elektronik. Ved en tilfældighed begyndte vi at handle med brugt HiFi og gennem de sidste 5-6 år har HiFi-Scandinavia.dk etableret sig som en seriøs leverandør og samarbejdspartner på området med brugt & vintage HiFi – såvel både i Danmark som internationalt.
1970’erne var virkelig HiFi’ens guldalder og det er også her vores primære interesse ligger. Gennem HiFi-Scandinavia.dk sælger vi vores servicerede vintage HiFi online og vi afsender dagligt pakker til mange destinationer.
Vi har i mere end 20 år beskæftiget os med handel og har stor erfaring i kontakten med både private kunder samt erhvervsvirksomheder.
Har du spørgsmål eller andet, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Mvh. Jakob T. Larsen og Christina Ø. Larsen
Indehavere af HiFi-Scandinavia.dk
Ja- det kan du tro. Når du køber vintage HiFi hos HiFi-Scandinavia.dk er rådgivning altid med i købet. Har du spørgsmål til, hvilket udstyr passer sammen, streaming, opsætning og lignende, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Der er mange gode grunde til at vælge vintage HiFi fremfor at købe nyt.
- Kvaliteten – 1970’erne var simpelthen HiFi’ens guldalder.
- Genbrug er bedre for miljøet end “køb og smid væk” – kulturen.
- Udseendet – Intet supermarked plastik-anlæg kan matche udseendet med en stor flot receiver eller forstærker fra 70’erne.
- Vintage HiFi har knapper man kan dreje på og betjene fremfor “menuer man farer vild i” i moderne anlæg.
- Glæden ved at eje et stykke kvalitets håndværk, som såfremt det bliver passet, behandlet og serviceret korrekt kan gå i arv fra generation til generation..
- Analog trumfer stort set digital, hver gang 🙂
Køb foretaget fra Danmark
I webshoppen på HiFi-Scandinavia.dk kan du betale med VISA/Dankort, Mastercard, MobilePay, Google Pay eller via Apple Pay.
Køb foretaget udenfor Danmark
Du kan betale online for dit varekøb med VISA, Mastercard, Google Pay eller Apple Pay. Det er også muligt for vores norske kunder at betale med Vipps (husk at vælge NOK som valuta ved Vipps-betalinger).
Sikkerheden på HiFi-Scandinavia.dk er i top, idet al kommunikation mellem vores betalingssystem og kortindehaveren foregår via en krypteret SSL forbindelse (Secure Socket Layer). Betalingen varetages af sikkerhedsgodkendt løsning fra Quickpay.
Bemærk – Vi modtager ikke betalinger via PayPal.
Forsendelse i Danmark
Vi sender med GLS og priser starter fra Kr. 45,- for små pakker sendt til GLS Pakkeshops. Prisen er afhængig af vægten på pakken samt om pakken ønskes med omdeling eller levering til pakkeshop. Du kan altid få din forsendelsespris oplyst ved at ligge dine varer i indkøbskurven og gå til kassen.
Bemærk! Vi sender kun pakker op til 20 kg med GLS. Tunge og store højttalere, forstærkere, receivere m.m. over 20 kg’s pakkevægt kan kun leveres med fragtmand. Tunge forsendelser leveres i grundplan til privat adresse ellers erhvervs-adresse. Leveringen sker i tidsrummet hverdage fra Kl. 07.00 til 17.00. Du kan altid få din forsendelsespris oplyst ved at ligge dine varer i indkøbskurven og gå til kassen.
OBS! Hvis fragtmanden må sætte din forsendelse uden du er hjemme, så skal du skrive det i feltet “Bemærkninger til ordren” og skriv gerne, hvor pakken må sættes. Bemærk! Afsættelse uden kvittering er for modtagers ansvar og risiko.
Forsendelse udenfor Danmark (International)
Vi afsender internationalt vintage HiFi, reservedele m.m. med FedEx & GLS til det meste af verdenen. Læg dit varekøb i kurven og indtast så din adresse. Systemet beregner selv din fragtpris (gælder for køb op til 30 kg forsendelsesvægt). Kan du ikke finde dit land/region, så send os gerne en email – husk at oplyse dit fulde navn, adresse samt hvilken vare du er interesseret i. Herefter vil vi undersøge fragtmulighederne til netop dit land.
Bemærk venligst, at du kan indhente tilbudspris ved internationale forsendelser med en samlet vægt på over 30 kg (store receivere m.m.). Kontakt os for nærmere info. Vi benytter FedEx til internationale forsendelser over 30 kg.
HiFi-Scandinavia.dk sælger alle brugte varer under brugtmomsordningen og køber kan således ikke fradrage købsmoms.
Når dit varekøb bliver pakket og afsendt vil der automatisk ske en udseendelse af en email indeholdende din faktura i pdf-format. Afsenderen står som HiFi-Scandinavia.dk – Kan du ikke finde den email, så kontroller venligst dit spam-filter. Email-udbydere såsom Icloud, Yahoo, Gmail, Hotmail m.m. markerer desværre næsten altid disse mails som spam, reklame, uønsket post m.m.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ikke kan finde din faktura og gerne vil have den sendt igen.
Når dit varekøb bliver pakket og afsendt vil der automatisk ske en udseendelse af en email indeholdende dit T&T nr. – Er du kunde fra Danmark og har du opgivet dit mobil-nr., så modtager du ligeledes en sms med T&T info.
Kan du ikke finde den email, så kontroller venligst dit spam-filter. Email-udbydere såsom Icloud, Yahoo, Gmail, Hotmail m.m. markerer desværre næsten altid disse mails som spam, reklame, uønsket post m.m.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ikke kan finde dit T&T nr. og gerne vil have det sendt igen.